top of page

Harold

Harold

Harold er en impro-disciplin for minimum 3 spillere.


Spillerne får et bud fra publikum, hvorefter de fremfører et kort game baseret på de associationer, som buddet vækker i dem. Gamet kan fx være en sang eller en monolog. Tanken er at bruge de tematikker eller elementer, der dukker op i det indledende game, når de efterfølgende scener spilles.


Når det indledende game er overstået, spilles tre beats á tre scener med 2-4 spillere i hver scene. Scenerne har ingen relation til hinanden, men er alle løst inspireret af det indledende games temaer og associationer. Imellem hvert beat fremfører spillerne desuden et kort game med rod i de tre foregående scener.


Scenerne forbindes gradvist med hinanden i hvert beat, og karaktererne fra de forskellige scener kan således indgå i flere historier.


Et kort oprids af Harolds struktur ser således ud:

1. game inspireret af publikums bud

1. beat á tre scener

2. game inspireret af de tre foregående scener

2. beat, hvor de tre scener fra 1. beat fortsættes

3. game inspireret af de tre foregående scener

3. beat, hvor de tre scener (den overordnede historie) finder sin afslutning


Det er i princippet ikke vigtigt om man holder sig til tre beats eller ej. En hvilken som helst kombination af games og scener, der ender med at være mere eller mindre forbundet, kan kaldes en Harold.

Format

Antal spillere

Longform

3+ spillere

Harold
gennemsnitlige bedømmelse er null ud af 5, baseret på 0 stemmer, stemmer
Vælg hvor mange stjerner du vil give disciplinen
Hader den!Ikke min kop teGanske godEn af mine favoritterElsker den!

Kategorier

bottom of page